83 millioner til stort naturprojekt ved Hejrede Sø

Der er nu opnået finansiering til et historisk stort naturgenoprettelsesprojekt på Lolland – hele 465 hektar jord fordelt på 28 lodsejere er i spil.

”Hejrede-Godssø Pumpelag er stolte over, at vi er nogle af de første, der baner vejen for gennemførelse af Grøn Trepart. Vi vil gerne være med til at lave et vådområdeprojekt på ca. 465 ha omkring Lysebro. Mange af arealerne omkring Lysebro å-løbet er i dag en smule våde, og flere arealer er ikke dyrkbare. Ved at vi hæver vandstanden omkring en meter, får vi en anden mere våd natur og et andet insekt- og dyreliv. Vi får samtidig en stor tilbageholdelse af kvælstof og nedsættelse af CO₂. Alle disse ting er med til, at vi bidrager til et bedre klima til vores efterkommere. Når vi skal pleje naturens områder, skal vi også huske at værne om den gode dyrkbare jord. Ved at vi hæver vandstanden i Hejrede sø med en meter, vil vi se, at der er meget vand, som ikke længere kan løbe til søen af sig selv. Derfor skal der placeres flere pumpestationer rundt om projektområdet,” udtaler Hans Erik Jensen, formand Hejrede-Godssø Pumpelag.

Ting tager tid

I starten af halvfemserne havde amtet og Naturstyrelsen et ønske om at udføre et naturgenopretningsprojekt i Lysebromose. Dette projekt blev skrinlagt. I 2019 henvendte bestyrelsen for Godssø-Hejrede Pumpelag sig til kommunen for at få gang i et nyt projekt.

Guldborgsund Kommune fik herefter midler fra Landbrugsstyrelsen via lavbundsstøtteordningen til at igangsætte et forundersøgelsesprojekt. Der har så været lodsejerdialog og udført tekniske undersøgelser. Det er resultatet af dette arbejde, som der nu er opnået finansiering til.

”Et kæmpe tillykke til os alle sammen. Det er så fantastisk, at flere års indsats nu er kulmineret i, at vi har fået en bevilling til at realisere dette arbejde,” udtaler Anita Pedersen, projektleder i Guldborgsund Kommune.

Lokal Grøn Trepart og Klimahandleplan

To af de store mål i aftalen om lokal Grøn Trepart er at mindske kvælstofudledningen til vandmiljøet og omdanne 140.000 hektar landbrugsjord til våd- og naturområder. Projektet strækker sig over cirka 465 hektar og er til gavn for klimaet på flere måder. Kvælstofbelastningen til Smålandshavet vil blive reduceret med 9.142 kg N/år, men da projektet passerer tre nedstrøms søer, er den forvende kvælstofreduktion 1.964 kg N /år – svarende til 4,2 kg N/ha/år. Dernæst vil CO₂ udledningen blive reduceret med 3.238 ton CO₂ ækvivalenter/år.

Guldborgsund Kommunes Klimahandleplan indeholder mål for CO₂ reduktion ved udtagning af lavbundsjord på ca. 13.000 tons CO₂, hvor det forventes, at ca. 800 ha lavbundjord er udtaget i 2023. Projektet ved Hejrede Sø udgør et væsentligt bidrag til at nå CO₂ reduktionsmålene.

”Vi har faktisk været i gang med Grøn Trepart i flere år. Udtagning af lavbundsjorder indgår i Guldborgsund Kommunes DK2020-plan, som udmøntes gennem klimahandleplanen. Det er derfor, at vi allerede nu kan levere resultater, da vi har haft igangsat forundersøgelser siden 2019. Kommunen er meget bevidste om, at vi står overfor store udfordringer med klimaet. Det er naturligvis vigtigt, at alle medvirker, og derfor er Guldborgsund Kommune fokuseret på at gøre sit til, hvad som er muligt. Vi er derfor meget glade for den positive opbakning, vi har fået fra lodsejerne til dette projekt,” udtaler Simon Hansen borgmester, Guldborgsund Kommune.

Hvad skal der nu ske

Det, der skal ske nu, er, at kommunen sammen med lodsejerne får udført en detaljeprojektering. Her skal findes alle dræn og sikre afvandingsforholdene langs kanten af hele projektområdet. Det er væsentligt, at alle lodsejere udenfor projektområdet har status-quo i deres afvandingsforhold. Når det kommer til økonomisk kompensation, så vil Jordfordelingskontoret, Ministeriet for Grøn Trepart gå i dialog med alle lodsejerne og få lavet aftaler om salg, erstatningsjord eller værditab. Hvis alle er enige og kan se sig selv i projektet, så bliver der udarbejdet kontrakter med den enkelte lodsejer, som skal tinglyses. Herefter kommer der så myndighedsarbejde og udbud. Anlægsarbejdet skal gennemføres, - helst i sommerhalvåret når grundvandsspejlet står lavest. Så måske er projektet først i mål i sommeren 2027. 

De 83 millioner kroner skal primært anvendes til kompensation til lodsejerne. Dernæst skal der foretages detaljeplanlægning, som vil resultere i anlægsarbejde som f.eks. sløjfning af dræn og grøfter, hævning af vandløbsbund, genslyngning, overrisling af projektområdet samt ekstensivering af landbrugsdriften.

FAKTA

Lavbundsprojekter er et vigtigt redskab til både kvælstoffjernelse og reduktion af CO₂. Populært sagt slår man to fluer med et smæk, når man etablerer lavbundsprojekter.

Regeringens aftale om Grøn Trepart omfatter, at der skal udtages 140.000 ha lavbundsjord. Af statens vandområdeplaner 2021-2027 er vådområder en væsentlig del af kvælstofindsatsen.

Det er særligt de meget kulstofholdige sorte jorde, der giver et bidrag til udledningen af CO₂. Et lavbundsprojekt vil typisk genskabe de naturlige hydrologiske forhold, og områderne vil blive gjort vådere. Et lavbundsprojekt vil ændre iltforholdene og reducere CO₂-udledningen. Det samme gør sig gældende ved kvælstoffjernelse, hvor vådområder typisk etableres ved, at man hæver vandstanden i et vandløb eller naturområde, hvorved de lave vandløbsnære arealer oversvømmes lejlighedsvis. I et vådområde fjernes kvælstof fra vandet gennem naturens egen rensemetode, hvor kvælstofforbindelser i vandet omdannes til frit kvælstof, der udledes til atmosfæren. Lavbundsprojekter vil derfor have en gavnlig effekt på natur, biodiversitet samt klimatilpasning.