Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Debatarrangement på Hovedbiblioteket: EU et år efter invasionen i Ukraine

Tirsdag den 28. marts stiller Guldborgsund Bibliotekerne skarpt på tilstanden i EU et år efter invasionen i Ukraine. Vi får besøg af chefanalytiker i oplysningsforbundet Demokrati i Europa og ansvarshavende redaktør af bogserien Samfundstanker, Rasmus Nørlem Sørensen, der er aktuel med bogudgivelsen Krig i Europa.

16. mar. 2023

Indhold

    I februar 2022 invaderede Rusland nabolandet Ukraine. Det blev starten på et år med mange forskellige kriser i Europa. Krigen har tvunget EU’s medlemslande til at gentænke deres forsvarspolitik, deres sikkerhed og store dele af udenrigspolitikken. Den har også medført en voldsomt stigende inflation, højere renter, en energikrise og store flygtningestrømme.

    Tirsdag den 28. marts kan du møde Rasmus Nørlem Sørensen til oplæg og debat om Ukraines forhold til EU på Hovedbiblioteket i Nykøbing. Rasmus er aktuel med bogen Krig i Europa, der er blevet til med bidrag for 12 af landets førende eksperter. I løbet af aftenen vil Rasmus blandt andet tale om, hvad krigen har betydet internt i Ukraine og for EU-samarbejdet. Hvordan krigen har forandret EU, og hvorvidt medlemslandene overhovedet kan blive enige om, hvordan fremtiden skal formes? Hvilke udfordringer EU er stødt på i forhold til at udrulle fælles sanktioner mod Rusland? Hvad tænker ukrainerne om deres fremtid? Hvordan ser EU’s geopolitiske rolle ud efter invasionen? Kan Ukraine blive et fremtidigt EU-land og hvordan påvirker krigen Ukraines nabolande?

    Debatarrangementet er lavet i samarbejde med Europe Direct Sjælland og finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

    Pressen er velkommen til at deltage på dagen.

    Tid og sted
    Tirsdag den 28. marts kl. 17:00 - 18:30.
    Hovedbiblioteket
    Kongensgade 43
    4800 Nykøbing F.

    Billetter
    Debatarrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig. Book din billet på guldbib.dk. 

    Kontakt

    Kommunikationsmedarbejder

    Anemone Schweitz

    E-mail: anesc@guldborgsund.dk