Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Følg valget fra første parket: Kom til valgcafé på rådhuset

På valgaftenen tirsdag den 18. november afholder Guldborgsund Kommune valgcafé på rådhuset i Nykøbing F. Valgcafeen er åben for alle, der har lyst til at følge valget, resultaterne og de politiske forhandlinger på tætteste hold.

13. nov. 2025

Indhold

    Når valgstederne i Guldborgsund Kommune lukker tirsdag den 18. november klokken 20.00, åbner valgcaféen på rådhuset i Nykøbing F.

    Alle, der har lyst til at følge både stemmeoptællingen, mandatfordelingen og de politiske forhandlinger helt tæt på, er velkomne.  

    Selve valgcaféen foregår i byrådssalen. Her vil være storskærm, hvor man kan følge mandatfordelingen, efterhånden som de optalte stemmer tikker ind ude fra valgstederne. Også valgdækningen fra både TV 2 og DR vises på skærme.

    Der vil være både sunde snacks, lidt sødt og nogle drikkevarer til alle, så man kan holde til en lang aften.

    Det er gratis at deltage, og man skal ikke tilmelde sig – man skal bare møde op.

    Praktisk info:
    Valgcafé tirsdag den 18. november fra kl. 20.00
    Rådhuset, Parkvej 37
    4800 Nykøbing Falster

    Kontakt

    Presse- og kommunikationskonsulent

    Johanne Duus Hornemann

    Ledelsessekretariatet,

    Pernille Wulff