Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Giv børnene flere gode læseoplevelser

Vil du gerne give børnene flere gode læseoplevelser? Eller trænger du selv til ny inspiration til børne- og ungdomsbøger?

14. jan. 2026

Indhold

    Kom med, når forfatter og ph.d. i børnelitteratur, Anette Øster, guider dig gennem årets stærkeste udgivelser inden for fantasy, gys, humor, graphic novels og meget mere.

    Anette deler sine bedste anbefalinger i et spændende oplæg – og bagefter kan du stille spørgsmål om alt fra litteraturtrends til hendes personlige favoritter.

    I en tid hvor mange børn vælger skærmen frem for bogen, har de brug for voksne, der kan åbne døren til nye, spændende læseuniverser. Det her arrangement er en oplagt mulighed for at blive klædt godt på til netop det.

    Anette Øster er en af landets mest erfarne formidlere af børnelitteratur og har i mange år arbejdet med børns læsevaner, både på Center for Børnelitteratur og i forlagsbranchen.

    Guldborgsund-bibliotekerne har arrangeret dette spændende event, der afholdes i bibliotekets foredragssal i Rosenvænget 17,1., Nykøbing F onsdag den 21. januar kl. 17-18.30. Billetter koster 25 kr. og er gratis for unge under 25 år. Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside guldbib.dk eller på biblioteket i den betjente åbningstid. Eventuelle resterende billetter sælges i døren via kontant betaling eller MobilePay/kontant.

    Kontakt

    Lena S. H. Nilsson