Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Kan du lide at læse og vil du gerne være med i et fællesskab om læsning?

Hvis du kan sige ja til ovenstående, så kan du melde dig til et gratis guidet fælleslæsningshold, som styres af Guldborgsund-bibliotekernes frivillige læseguide, Connie.

14. jan. 2026

Indhold

    Guidet Fælleslæsning er en særlig metode til at dele litteratur med andre.

    Læsningen foregår i læsegruppen, styret af læseguiden, hvor alle ser teksten for første gang på samme tid. På den måde bliver der mulighed for at dele al den umiddelbare undren og begejstring, der opstår, når man læser en tekst for første gang. Der er ingen forberedelse eller krav til deltagerne, andet end at du har lyst til at lytte til en god novelle og et digt. 

    Hvornår

    Guidet fælleslæsning starter op torsdag den 5. februar og afholdes derefter torsdagene frem til den 9. april. Det foregår på Hovedbiblioteket, Kongensgade 43, Nykøbing F kl. 14-16.30 i Slægtsforskerrummet. Du skal helst deltage alle gangene.

    Tilmelding

    Lyder det som noget for dig, eller noget du vil høre mere om? Så kontakt biblioteket på telefon 5473 1662 og spørg efter Nicolai.

    Kontakt

    Lena S. H. Nilsson