Kontakt
Katrine Burmann
E-mail: bykb@guldborgsund.dk
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune vender tilbage i 2026 og giver igen børn, unge og deres familier gratis adgang til en række lokale kultur- og fritidsoplevelser. I år kan familier besøge Pangea Park Falster, Sakskøbing Madhus, Danmarks Traktormuseum, Villa Marina samt to svømmehaller i kommunen.
Kulturpasset har gennem flere år været med til at give børn og unge kendskab til lokale tilbud og styrke deres deltagelse i kulturlivet. Initiativet gør det muligt for flere familier at få fælles oplevelser – uanset baggrund – og bidrager til at skabe relationer til det lokale fritids- og kulturliv.
Næsten 2.000 børn, unge og deres familier benyttede Kulturpasset i 2025, og interessen har været stigende siden ordningens start i 2021.
“I udvalget har vi haft et klart ønske om at udvikle Kulturpasset, så det ikke alene bliver bredere geografisk, men også favner flere af de områder, vi arbejder med – kultur, bevægelse, maddannelse, sundhed og gode fælles oplevelser. Vi ønsker at give børn og familier mulighed for at opleve flere sider af kommunen og samtidig vise den store mangfoldighed af tilbud, vi faktisk har. Kulturpasset er derfor både et adgangskort og en invitation til at gå på opdagelse i hele Guldborgsund,” siger Katrine Burmann, formand for Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget.
Oplevelser i hele kommunen
Kulturpasset giver i 2026 adgang til seks forskellige oplevelser:
Sådan fungerer Kulturpasset
Kulturpasset er en del af Guldborgsund Kommunes arbejde med at gøre kultur og oplevelser tilgængelige for alle og styrke fællesskaber på tværs af alder og interesser.
Læs mere på www.guldborgsund.dk/kulturpas
E-mail: bykb@guldborgsund.dk