Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Kunstprojekt for børn og forældre i vinterferien: Vasen som krop

Hovedbiblioteket i Nykøbing F inviterer indenfor i vinterferien, hvor børn og voksne kan hjæpe til med et spændende kustprojekt sammen med billedkunstneren Emil Krog

27. jan. 2026

Indhold

    Det bliver en spændende vinterferie på Hovedbiblioteket. De slår nemlig dørene om for billedkunstner Emil Krog, der sammen med en masse børn og deres forældre sammen skal skabe et flot kunstprojekt 'Vasen som krop'.

    Skulpturen skal kreeres ud af kasserede materialer og blive til en kæmpe papmachévase i en kollektiv tilblivelse.

    Alle er velkomne til workshop

    Fra mandag den 9. februar til fredag den 13. februar kl. 10-16 (fredag kl. 10-13) faciliterer Emil Krog den åbne og kreative workshop i børnebiblioteket i Aktivitetsrummet i Kongensgade 43, 1., hvor alle er velkomne til at være med. Gamle bøger rives i stykker og blendes til papirpulp og bruges til at bygge den nye skulptur op med.

    I løbet af ugen kan man være med til at bygge skulpturen op med dette papirpulp materiale og i takt med at skulpturen tager form, skal den males og dekoreres også i fællesskab.

    Fernisering

    Fredag den 13. februar kl. 11 vil der blive afholdt en fernisering på biblioteket, hvor skulpturen og alle der har været med til at lave den vil blive fejret. Kunstneren holder en lille tale, og der er saft og saltstænger til børnene. Alle er velkomne forbi her og se det flotte og spændende resultat.

    Om kunstneren Emil Krog

    Emil Krog født og opvokset på Lolland og uddannet fra Det Kongelige Kunstakademi i København i 2023. I sin praksis arbejder han med at give ny form til en ellers afbrudt samhørighed med naturen. Dette kommer til udtryk gennem maleri, skulptur og kollektive kunstprojekter.  

    Gratis

    Det er gratis at deltage, man kan bare møde op. Man er velkommen i al den tid, man har lyst til indenfor den angivne tidsramme.

    Kontakt

    Lena S. H. Nilsson