Kontakt

Katrine Burmann
E-mail: bykb@guldborgsund.dk

Laurids Erhardsen
Telefon: 25182619
E-mail: lerh@guldborgsund.dk
Gedser Remise får støtte fra Guldborgsund Kommune til ny skiltning på Nykøbing F. Station, der skal gøre flere opmærksomme på den historiske togtur.
Veterantoget mellem Nykøbing Falster og Gedser er blevet et populært udflugtsmål for både lokale og turister. I 2025 har Gedser Remise gjort det muligt at tage turen med skinnebus på den historiske strækning, og allerede i 2026 udvides oplevelsen, når et større tog sættes ind med plads til flere passagerer og cykler.
For at gøre flere rejsende opmærksomme på den unikke oplevelse, får Nykøbing F. Station nu ny og iøjnefaldende skiltning. Når man ankommer til stationen, bliver man mødt af skilte i samme visuelle stil som Gedser Remises øvrige formidling, der fortæller historien om veterantoget og inviterer til at tage turen sydpå.
Til projektet har Guldborgsund Kommune bevilget 27.000 kroner fra puljen Små Hurtige Succeser. Skiltene vil være med lokale referencer og Banedanmark står for opsætning og vedligeholdelse i samarbejde med Gedser Remise.
“Veterantoget mellem Gedser og Nykøbing er et fantastisk eksempel på, hvordan lokale ildsjæle holder historien levende og samtidig skaber en attraktion, der styrker turismen i området. Med den nye skiltning bliver det nemmere for både borgere og besøgende at opdage oplevelsen,” siger Katrine Burmann, næstformand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.
Initiativet understøtter kommunens arbejde med at udvikle turismen i området og skabe bedre sammenhæng mellem byer og attraktioner på Sydfalster.
E-mail: bykb@guldborgsund.dk
Telefon: 25182619
E-mail: lerh@guldborgsund.dk