Kontakt
Anemone Schweitz
E-mail: anesc@guldborgsund.dk
Charlotte Møller
Telefon: 25180370
Guldborgsund Bibliotek er klar med et nye projekt; Mærk litteraturen, der gennem oplevelser og fællesskaber skal være med til at styrke børn og unges læseglæde.
I samarbejde med Sophieskolen og Østreskole sætter Guldborgsund Bibliotek fra januar 2025 ekstra ind for at skabe inspirerende litteraturformidling for skolernes elever og styrke læseglæde og læsekultur. Det sker med det nye projekt ¨mærk litteraturen, ¨ som biblioteket netop har modtaget støtte til fra Slots- og Kulturstyrelsen.
- Undersøgelser viser, at børn og unges læselyst er dalene. Det er et alvorligt samfundsproblem, som vi selvfølgelig er nødt til at sætte ind overfor. Derfor er vi enormt glade for at have modtaget midler fra Slots- og Kulturstyrelsen til at realisere det her vigtige projekt, så vi kan være med til at skabe nogle gode læseoplevelser for kommunens børn og unge og forhåbentlig være med til at styrke deres glæde ved litteraturen, siger leder af Bibliotek & Borgerservice Charlotte Møller og understreger, at de på biblioteket glæder sig til at møde ind efter juleferien og komme rigtigt i gang med projektet og samarbejdet med skolerne.
Den oplevelsesorienterede tilgang betyder i praksis Booktalks, hvor børnene booktalker ud fra titler, de ikke kender i forvejen, guidede fælleslæsninger i grupper, LitteraGåturer, hvor eleverne taler sammen om litteratur mens de går, og forfatterbesøg, hvor eleverne får mulighed for at samtale med forskellige forfattere.
Slots- og Kulturstyrelsen har støttet projektet med 257.000 kr. Projektet løber til juni 2026. Formålet med Slots- og Kulturstyrelsens pulje er at styrke samarbejdet generelt mellem folkeskole og folkebibliotek. Derfor ligger der også en opgave for Bibliotek & Borgerservice og skolerne i at sikre, hvordan de efter projektets udgang fortsætter det gode samarbejde.
E-mail: anesc@guldborgsund.dk
Telefon: 25180370