Kontakt
Bob Richard Nielsen
Telefon: 42 25 20 61
E-mail: bybrn@guldborgsund.dk
Katrine Burmann
E-mail: bykb@guldborgsund.dk
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
På lørdag d 12. september 2026 er der igen Foreningernes dag i Nykøbing Falster, hvor over 60 foreninger deltager for at vise, hvad der sker i netop deres forening.
Men i år sker der noget nyt. De to udvalg Kultur, fritids- og folkesundhedsudvalget og Landdistrikter, bosætning og medborgerskabsudvalget deltager også med en stand. De ser nemlig Foreningernes dag som en rigtig god mulighed for at komme i dialog med borgerne. Den kommende tid skal udvalgene formulere handleplaner for hver deres områder og nu vil de gerne have nogle input fra borgerne til, hvad de skal fokusere på.
De vil for eksempel spørge:
Hvad synes du, vi skal arbejde målrettet med de kommende år inden for turisme?
Hvad skal der til for at alle kan deltage i idræts- og kulturlivet?
Emnerne for dialogen er fx kulturområdet, landdistrikter, turisme, medborgerskab, folkesundhed og idræt.
Formand for Landdistrikter, bosætning- og medborgerskabsudvalget Bob Nielsen siger: ” I vores udvalg er vi meget optagede af medborgerskab. Guldborgsunds Byråd har valgt at gøre medborgerskab til en af kommunens vigtigste perspektiver på udvikling af kommunen de kommende år. Derfor stiller vi selvfølgelig op, når vi skal udarbejde handplaner for 2026-29 og lytter til, hvad borgerne er optagede af”
Formand for Kultur, fritids- og folkesundhedsudvalget Katrine Burmann siger: ”Vi vil de kommende år have meget stort fokus på folkesundhed i Guldborgsund. Foreningerne er en fantastisk mulighed for både at leve en sund livsstil og indgå i et fællesskab. Det vil vi gerne tale med både børn og voksne om, så vi kan skabe de bedste rammer for folkesundheden i Guldborgsund.”
De to udvalg vil arbejde videre med i deres såkaldte ”handleplaner”, de kommende måneder, hvor ideerne fra borgere og aktører indgår i deres drøftelser.
Handleplanerne bliver politisk behandlet af udvalgene i december 2026
Telefon: 42 25 20 61
E-mail: bybrn@guldborgsund.dk
E-mail: bykb@guldborgsund.dk