Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Royal Run: H.K.H. Kronprinsesse Mary løber med i Nykøbing Falster

Når Royal Run bliver skudt i gang den 29. maj i Nykøbing Falster, får tusindvis af deltagere og publikummer selskab af H.K.H. Kronprinsesse Mary, der selv hopper i løbeskoene.

23. jan. 2023

Indhold

    I samarbejde med foreninger, frivillige og andre lokalaktører er Guldborgsund Kommune i gang med at forberede den helt store fællesskabsfest i Nykøbing Falster. Den 29. maj lyder startskuddet til Royal Run, og deltagere og publikummer får selskab af H.K.H. Kronprinsesse Mary til det store motionsevent.

    Formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget ved Guldborgsund Kommune, Ole K. Larsen, ser frem til det royale besøg:

    ”Finere gæster får vi ikke, og jeg glæder mig til, at vi skal vise H.K.H. Kronprinsesse Mary, deltagere, frivillige, publikummer og alle der ser med, hvor fantastisk et sted, Nykøbing Falster og hele Guldborgsund er.”

    Ole K. Larsen glæder sig især til at vise de mange fællesskaber frem for kronprinsessen:

    ”Den eneste måde vi kan holde så stor en fest på, er at gå sammen med foreninger, frivillige og andre relevante samarbejdspartnere. Det er fællesskaberne, der gør Royal Run i Nykøbing Falster muligt, og netop de fællesskaber glæder vi os til at vise frem.”

    Under 2.500 startnumre tilbage

    Over 7.500 har allerede sikret sig et startnummer til Royal Run i Nykøbing Falster, hvor kronprinsessen løber med. Startnumre kan købes via www.royalrun.dk

    Om Royal Run

    • Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023.
    • Royal Run ’23 finder sted i Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.
    • Der var tilmeldt 91.732 deltagere til Royal Run ’22.
    • Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
    • Tilmelder man sig inden 12. april, får man tilsendt sin startpakke
    • Tilmelding og information: royalrun.dk

    Om Bevæg dig for livet

    Idræt og motion bidrager positivt til vores sundhed og trivsel, og derfor skal Danmark være verdens mest aktive nation. Det er visionen i den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, som er indgået mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Foreløbigt er der indgået aftaler med 25 såkaldte visionskommuner, og mange konkrete initiativer er sat i søen inden for en lang række idrætsgrene. 

    Kontakt

    Kommunikationsmedarbejder

    Laurids Erhardsen

    Telefon: 25182619

    E-mail: lerh@guldborgsund.dk

    Formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget

    Ole K. Larsen

    Telefon: 25 18 03 98

    E-mail: byokl@guldborgsund.dk