Skolemad er kommet godt fra start i Guldborgsund Kommune

Formålet med skolemadsforsøget er at undersøge, hvad det betyder for børns sundhed, læring og trivsel, at maden bliver en integreret del af deres dagligdag på skolen, og hvor den økonomiske smertegrænse ligger, hvis flest mulige børn skal bespises i skolen.

For at undersøge det nærmere har regeringen afsat 854 mio. kr., så man over tre år kan indsamle viden og erfaringer om lokale madordninger, der kan sikre nærende, daglige måltider til børnene på de udvalgte skoler.

SUNDSKOLEN KOM MED

I Guldborgsund Kommune har man siden 2023 arbejdet målrettet med at informere skolerne om muligheden for at være med i forsøget, blandt andet i regi af kommunens deltagelse i et EU Horizon-projekt, der hedder FEAST, som har til formål at fremme adgang til sund kost for alle i Europa.

Undervisningsministeriet, som står for skolemadsforsøget, trak i juni måned lod blandt alle tilmeldte skoler, hvor skolerne tilfældigt blev udtrukket til deltagelse med enten:

• ingen egenbetaling
• 15 kr. egenbetaling, eller
• 25 kr. egenbetaling dagligt

På Sundskolen var man heldige og fik hele udskolingen med i en ordning, hvor maden er uden forældrebetaling, så alle kan være med, uden at skulle have penge med i skole. Der er ikke andre skoler på Lolland-Falster, der deltager i forsøget.

Hos Sundskolen er der afsat nationale midler til at cirka 150 elever i udskolingen kan få varm middagsmad igennem de tre år, som forsøgsprojektet varer. Skolen har fået tildelt en ramme på godt 5 mio. kr., som skal bruges til at få ordningen til at fungere frem til 2028.

STOR AKTIVITET PÅ SKOLEN

Der har været stor aktivitet, siden det blev kendt at Sundskolen var kommet med i forsøget. Der er ansat en skolemadskoordinator, Louise Bay Nielsen, som har stået for implementering og opstart af ordningen. Desuden har skolen netop ansat en madansvarlig, Pia Thorvald, som står for at styre køkkenet, modtage og tilberede maden og gøre alting klar til servering.

Ordningen startede lige så stille op med 7. klassetrin den 10. november, og herefter er først 8. klasserne, og siden 9. klasserne blevet koblet på. Fra mandag den 24. november har alle cirka 150 elever spist sammen i den nye kantine, som er blevet malet og udsmykket med lys og hygge efter alle kunstens regler, så den fremstår indbydende og hyggeligt.

Der er ingen tvivl om at ordningen falder i god jord hos eleverne, siger den køkkenansvarlige Pia Thorvald:

”De hygger sig og snakker, og de får energi på tanken til at klare resten af dagen, det er tydeligt”.

”Det er i hvert fald bedre end madpakken”, indskyder Liva fra 7.B, og lyser op i et kæmpestort smil, mens hun rækker ud efter et stykke gnavegrønt på bordet. Mange elever nævner, at de har mere energi, når de har fået frokost.

Rent praktisk, så gøres maden og kantinen klar i løbet af formiddagen, så eleverne kan få øst op fra kl. 11.10. Der er service og bestik, og maden anrettes i fade, der stilles på bordene, som er indrettet klassevis med plads til 8-10 elever ved hvert bord. Hver klasse har to bordværter, som må rejse sig og hente ting, men de øvrige elever skal sidde ved bordet, til måltidet er forbi. Kl. 11.40 må eleverne rejse sig fra bordet, bordværterne står for afrydning, mens der endnu er 20 minutters frikvarter, så eleverne også får mulighed for at komme ud og bevæge sig. Herefter fortsætter skoledagen som vanligt.

MAD FRA FÆLLESKØKKENET I SAKSKØBING

Maden leveres frisk hver dag fra Fælleskøkkenet i Sakskøbing, hvor man i tæt samarbejde med skolen har udviklet menuer for fire uger ad gangen med to daglige valgmuligheder, hvor der er måltider uden kød, gluten eller laktose, for de elever, som har særlige behov.

Samarbejdet med Fælleskøkkenet har været afgørende for at skolen kunne være med i forsøget, som stiller krav til at kosten skal overholde de nationale kostråd og indeholde fuld deklaration i forhold til indhold og næringsstofberegninger. Samtidig kan køkkenet levere maden direkte til skolen fra morgenstunden, så den kan anrettes og serveres til middag.

”Fælleskøkkenet har en holistisk tilgang til måltidet, hvilket betyder der udover selve maden også er fokus på mødet mellem mennesker, spisemiljøet, stemningen og inddragelse. Vi leverer et valg mellem to retter dagligt, en med og en uden kød, og hvis en elev har specielle behov, så kan vi også levere det”, siger produktionsleder i Fælleskøkkenet, Dan Brinckmann, som er ansvarlig for det daglige samarbejde med skolen.

Menuerne hænger fremme og maden falder i børnenes smag, hvilket kan aflæses på madspildet fra den daglige servering; der er næsten ikke noget spild, maden bliver spist op og eleverne melder positivt tilbage, at de kan lide det. Det er også Fælleskøkkenet, der har stået for bestillingsmodulet, som skolen benytter i forbindelse med bestillinger hver 14. dag.

”Det eneste ærgerlige ved denne ordning er, at det kun er en skole på Lolland-Falster, som er med”, fortsætter Dan Brinckmann fra Fælleskøkkenet og tilføjer:

”Vi ejes jo delvist af Guldborgsund Kommune, hvilket har gjort det muligt at samarbejde tæt om, hvordan produktionen kunne tilrettelægges til alles tilfredshed. Det er en meget spændende opgave, som vi virkelig sætter en ære i at løse på bedste vis”.

Og tilfredsheden er stor på Sundskolen:

”Det er gået utrolig godt med at få gang i projektet her på skolen, bedre end jeg næsten havde turdet håbe. Det skyldes i høj grad at Fælleskøkkenet har hjulpet os i gang og kan levere et rigtig fint produkt, men også at lærerne virkelig har grebet bolden og gjort det til en fælles ting, som vi er stolte af”, udtaler Carsten Løye, skoleleder ved Sundskolen i Sundby.

HVAD SIGER LÆRERE OG ELEVER TIL ORDNINGEN?

Ordningen på Sundskolen har kørt i godt en måned nu, og alle eleverne er blevet vant til at der er skolemad til udskolingen til frokost. I praksis deltager alle elever fra 7.-9. klasse i forsøget, og er der nogle elever, som ikke har lyst til at spise med den dag, så sidder de alligevel med ved bordet og får gavn af det sociale samvær mellem lærere og elever.

Sundskolen har forberedt forsøget grundigt med workshops med eleverne, grundig orientering til alle på Aula, og ugentlig monitorering af elevernes tilfredshed med maden. Den umiddelbare tilfredshed med ordningen er mærkbar på skolen – eleverne ser frem til måltidet, opfører sig eksemplarisk og er med til de praktiske aspekter ved at få et måltid på bordet – og sør’me også af det igen. Der er en ro og hygge over spisesalen, når alle sidder og spiser og snakker i et almindeligt leje.

Lærerne er overordnet set meget tilfredse med ordningen, som de deltager i, ved at spise med ved bordene. Flere fortæller, at de nu har tid til almindelig hyggesnak med eleverne, hvilket man ikke kan nå, når der er tryk på undervisningen og måske i gennemsnit 1-2 minutters tid til hver enkelt elev. Alle uden undtagelse beretter, at der er mere ro på, at eleverne virker mere oplagte, og at der er mindre kaos sidst på dagen. En pige fortalte, at hun nu ikke mere var sulten, når hun kom hjem, og bedre kunne koncentrere sig om undervisningen. En anden fortalte, at det var sjovt at prøve nye retter.

Samlet set er det et meget spændende forsøg, som Sundskolen nu er en del af. Tiden vil vise, hvad fremtiden bringer i forhold til skolemad, men der er ingen tvivl om, at det er blevet en stor succes på Sundskolen i Guldborgsund Kommune.

For yderligere information: 

Carsten Løye, skoleleder ved Sundskolen i Sundby: 25 18 09 06

Dan Brinckmann, produktionsleder i Fælleskøkkenet: 72 41 16 72

Carina Woollhead, specialkonsulent i Guldborgsund Kommune: 25 18 03 19