Kontakt
Johannes Kristensen
E-mail: byjk@guldborgsund.dk
Kathrine Brønnes
E-mail: bykab@guldborgsund.dk
Emil Andersen
Telefon: 2518 0173
E-mail: eand@guldborgsund.dk
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Ældre borgere i Guldborgsund Kommune skal fremover bo på et plejehjem og ikke et plejecenter.
Ældre og Omsorgsudvalget har på sit seneste møde besluttet, at der skal ske en navneændring.
Udvalget mener, at ordet plejehjem sender et positivt signal til borgeren fremfor plejecenter.
Flere borgere bruger faktisk allerede betegnelsen plejehjem i dag, og desuden er timingen for et navneskift god lige nu, fordi ældreområdet står foran en stor udvikling de kommende år.
Johannes Kristensen, formand for Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune, udtaler:
”Vores ældre skal selvfølgelig bo på et plejehjem, og det er et helt oplagt tidspunkt at ændre til et navn, der har en mere positiv signalværdi. I vores masterplan for fremtidens plejeboliger vil vi over de kommende ti år investere massivt i at modernisere de ældres boliger med både nybyggeri og renovering. Navneændringen matcher ligeledes vores nye vision for fremtidens plejeboliger, hvor ambitionen er, at det skal være attraktivt at bo i en plejebolig og være noget borgeren ser frem til, når borgeren ikke længere kan bo i eget hjem.”
Kathrine Brønnes, næstformand i Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune, tilføjer:
"Vi kalder det nu et plejehjem, fordi det netop skal være et hjem for borgeren. Vores ældre fortjener ikke bare omsorg og støtte, men også en følelse af tryghed og nærhed. Borgerne skal føle, at de får et nyt hjem med varme og værdighed og ikke bliver en del af en institution. Et navneskift alene løser ikke alt, men det sender et klart signal om, hvilke værdier vi står for. Det handler om respekt for de mennesker, der har været med til at bygge vores samfund op. Det skal kunne mærkes i hverdagen – og det begynder med, hvordan vi taler om og indretter vores ældrepleje.”
Implementeres over seks måneder
Navneændringen vil blandt andet omfatte ændringer i skiltning, kommunikationsmateriale og digitale platforme. Ændringen implementeres derfor gradvist over de kommende seks måneder i forbindelse med øvrige opdateringer.
E-mail: byjk@guldborgsund.dk
E-mail: bykab@guldborgsund.dk
Telefon: 2518 0173
E-mail: eand@guldborgsund.dk