Det kan som landbrugsbedrift være svært at overskue klimaregnskabet. Derfor er Lolland og Guldborgsund kommuner gået sammen med en række aktører for at hjælpe landbrug på Lolland-Falster godt igang med at få lavet et klimaregnskab, ligesom de kan få inspiration til, hvordan de kan nedbringe klimaaftrykket.
Hvad er et klimaregnskab?
Et klimaregnskab giver overblik over drivhusgasudledningen fra den enkelte virksomhed, og indsigt i, hvor det giver mest mening at sætte ind for at reducere klimaaftrykket.
Med den nye CO2-afgift i landbruget på vej er det en fordel at kende sin bedrifts udledning og handle nu. Et klimaregnskab kan styrke virksomhedens markedsposition, forbedre finansieringsmuligheder og vise, hvor det er muligt at optimere produktionen. Det er godt for miljøet og en vigtig del af den grønne omstilling i landbruget.
Kampagnen
Som en del af den fælles kampagne har landbrug på Lolland og Falster nu mulighed for at ansøge de to kommuner om delvis dækning af omkostninger forbundet med at få lavet et klimaregnskab for deres bedrift.
Der kan søges om op til 7000 kroner til rådgivning tilknyttet udarbejdelse af drivhusgasopgørelse og dertilhørende handlingsplan. Derudover kan man få gratis oprettelse af et digitalt værktøj (ESGreenTool Climate) til at lave klimaregnskabet.
Lolland og Guldborgsund kommuner må til gengæld benytte det færdige klimaregnskab, anonymt til analyser, der vedrører CO2-udledning og reduktionsveje i landbrugssektoren samt til aktiviteter forbundet med formidling om dette.
Der samles op på forløbet i slutningen af 2025 med en ERFA-dag, hvor landbrug, som har deltaget i kampagnen, deler ud af deres erfaringer med klimaregnskaber og derved er med til at vise vejen for andre landbrugsbedrifter på Lolland og Falster.
Interesserede landbrug kunne lytte med den 1. juli, da de to kommuner afholdt et introwebinar, hvor foredragsholdere fra Agrovi, VKST og Nordea formidlede om værdien i at arbejde med klimaregnskaber, og hvordan det ser ud i praksis. Der var også en lokal landmand til stede, som delte ud af sine erfaringer.
Uanset om man hører til Lolland eller Guldborgsund Kommune, kan man læse mere om kampagnen og ansøge om rådgivning til udarbejdelse af et klimaregnskab, på www.lolland.dk/klimaregnskab. Ansøgningsfristen er den 1. august 2025.
Samarbejde mellem kommuner, landbrugsorganisationer og banker
Kampagnen ”klimaregnskaber i landbruget” blev lanceret i juni 2025 og er blevet til i et tværkommunalt samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund Kommuner og flere eksterne partnere.
De to kommuner er begge medlemmer af Klimaalliancen og har udarbejdet dertilhørende klimahandleplaner, som er godkendt af C40 og CONCITO. Det er kommunernes fælles målsætning at arbejde med specifikke tiltag inden for bl.a. landbrugssektoren, som kan hjælpe med at reducere CO2-udledningen.
Brugen af klimaregnskaber er endnu ikke slået igennem på Lolland og Falster. Det ønsker projektpartnerne at lave om på ved at gøre det nemt og økonomisk overkommeligt at komme i gang. Formålet med kampagnen er, at flere landbrugsbedrifter på Lolland og Falster benytter sig af klimaregnskaber. Derved bliver den enkelte landmand klogere på drivhusgasudledningen fra sin virksomhed og mulige reduktionsveje.
Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen glæder sig over det brede samarbejde bag kampagnen:
"Landbruget spiller en væsentlig rolle i den grønne omstilling, og med kampagnen gør vi det lettere for den enkelte landmand at tage konkrete skridt i den rigtige retning. Vi håber på stor interesse fra landbruget – og på, at indsatsen kan blive et godt eksempel på, hvordan vi med stærke samarbejder på tværs af kommuner og erhvervsliv omsætter vores lokale klimahandleplaner til reel forandring," siger han.
Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune, ser det også som en håndsrækning og en anerkendelse i en tid, hvor mange nye opgaver lander på landbrugets bord:
”Der er ingen tvivl om, at de senere års nødvendige tiltag på klimaområdet med den grønne trepart, klimamål og nye miljøhensyn har betydet, at landbruget har fået pålagt mange opgaver. Det er vigtige tiltag, men vi skal huske, at det koster den enkelte landmand mange penge at leve op til de mange krav og mål, som er fastsat nationalt. Med kampagnen hjælper vi den enkelte landmand samtidig med, at vi bliver klogere som myndighed,” siger Simon Hansen.
)