Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Vil du blive klogere på kunstig intelligens (AI)

Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til et foredrag, hvor du kan lære meget mere om kunstig intelligens, når forfatter og forsker Anders Søgaard kigger forbi.

27. jan. 2026

Indhold

    Anders Søgaard er en af landets førende eksperter i maskinlæring og kunstig intelligens, og når han besøger Hovedbiblioteket i Nykøbing F giver han sit bud på en pakkeliste med ti ting, som vi får brug for i en fremtid med AI. Det sker tirsdag den 3. februar kl. 19-21 i bibliotekets sal i Rosenvænget 17, 1.

    Kunstig intelligens er allerede en integreret del af vores hverdag – fra tekstgenerering og overvågning til mere eksistentielle overvejelser om, hvad det vil sige at være menneske i en digital tidsalder. I sit foredrag vil Anders Søgaard dykke ned i maskinens mentale landskab og belyse de filosofiske og samfundsmæssige spørgsmål, som teknologien rejser.

    Om Anders Søgaard

    Anders Søgaard er professor ved Datalogisk Institut og Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Han er desuden uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og har bl.a. udgivet bøgerne ’Pakkeliste til fremtiden: ti ting du får brug for i en verden med kunstig intelligens’ og ’Maskinerne kommer indefra: forstå kunstig intelligens før den forstår dig’.

    Billetter

    Billetter koster 25 kr. Det er gratis for unge under 25 år. Du kan booke en billet via bibliotkets hjemmeside eller ved fysisk fremmøde i bibliotekets betjente åbningstid. Eventuelt resterende billetter kan købes i døren med betaling via MobilePay eller kontant.

    Elevator

    Der er elevator til salen i Rosenvænget via den lille p-plads langs bygningen - indgang via Friluftsscenen bag om bygningen. Der er kun enkelte handicap p-pladser, øvrig parkering på p-pladsen er ikke tilladt. Biblioteket henviser til parkering ved p-pladsen i Kongensgade eller Cementen.

    Kontakt

    Lena S. H. Nilsson