Retningslinjer for private pasningsordninger

Retningslinjer for optagelse og udmeldelse af dagtilbud

1. Opskrivning til dagpleje vuggestue, integrerede institutioner, børnehaver, skolefritidsordninger (SFO) sker via ”Den digitale pladsanvisning” eller ved henvendelse til Borgerservice eller pladsanvisningen.
   
   
2. ”Pasningsgarantien” omfatter børn i ”aldersgruppen” 26 uger til ca. 9 år (til og med 3. klasse), og den udmøntes på 2 måder:
   a) Efter endt orlov: Her kan man tidligst ansøge om optagelse til plads i dagtilbud, når barnet er født. Søger man optagelse, inden barnet er én måned gammel, er man sikret plads, når barnet er 26 uger gammel (garantidato). Søger man optagelse på et senere tidspunkt, gælder regel ”b)” – dvs. at garantidatoen tidligst er, når barnet er 38 uger!
   b) I øvrige situationer: Fra ansøgningsdatoen er barnet sikret en plads senest 3 måneder efter med garantidato til den 1. i måneden.
   
   
3. Ved opskrivningen kan man tilkendegive en dato, der ligger mere end 3 måneder frem. Denne dato betegnes som ”behovsdatoen”. I disse tilfælde vil behovsdato og garantidato være den samme.
   
   
4. Det er muligt at ændre behovsdatoen – og dermed garanti-datoen – ved henvendelse til pladsanvisningen. Den ændrede garantidato er 3 måneder fra ændringsdatoen.
   
   
5. Hvis man ikke accepterer et tilbud om optagelse – eller hvis man ikke melder tilbage på et tilbud inden for tidsfristen, slettes man fra listen og skal søge på ny, hvis man stadig ønsker optagelse.
   
   
6. Tilflyttere tilbydes plads senest 3 måneder fra ansøgningsdatoen. Ansøgningsdatoen er dato for første henvendelse. Man kan opskrive sit barn på venteliste ved dokumentation af tilflytningsdato. Tilbuddet er betinget af, at barnet er tilmeldt folkeregistret på startdagen.
   
   
7. Man kan opskrives på venteliste til to forskellige, alderssvarende dagtilbud (kommunale/selvejende/puljeordninger).
   
   
8. Ønsker man at benytte et privat pasningstilbud, skal man være skrevet på venteliste til et kommunalt tilbud.

Visitationsregler

(Redigeret oktober 2019)

Som udgangspunkt søges alle ønsker om optagelse opfyldt – herunder at søskende placeres i samme institution - men kan dette ikke lade sig gøre, gælder følgende prioritering:

1. Børn bosat i et udsat boligområde jf. Dagtilbudslovens § 26a prioriteres, så det sikres, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30% børn i hver enkelt dagtilbud.
2. Man visiteres til et alderssvarende dagtilbud i det skoledistrikt, hvor man bor.
3. Kan dette ikke lade sig gøre, visiteres man til et dagtilbud i det nærmest liggende skoledistrikt.
4. Kan dette heller ikke lade sig gøre, er man garanteret optagelse i det område (”Nord”, ”Syd” eller ”Vest”), hvor man bor.

Hvis der er flere ansøgere til et dagtilbud, end der er ledige pladser i det pågældende dagtilbud, visiteres de børn, der har været opskrevet længst (”højest anciennitet”) til dagtilbuddet.

Man kan søge om overflytning én gang fra et dagtilbud til et andet. Skulle særlige forhold (sociale, sundhedsmæssige, geografiske o.l.) gøre sig gældende, kan yderligere ansøgning fremsendes.

Ved flytning inden for kommunegrænsen, kan der søges om overflytning til et dagtilbud i det område, man flytter til, og man bliver prioriteret i forhold til øvrige ansøgere fra skoledistriktet, man flytter til.

Som udgangspunkt overflyttes barnet fra dagpleje/vuggestue til børnehave den måned, hvor barnet bliver 2 år og 10 måneder år. Tidligere eller senere overflytning kan ske på baggrund af barnets udvikling. Beslutningen træffes af afleverende og modtagende institution på baggrund af udtalelse fra PPC og eventuelt sundhedsplejersken.

Forældre kan ikke inden for 3 på hinanden følgende måneder melde et barn ud af og ind igen i SFO.

Iht. fundats har ansatte på Centralsygehuset fortrinsret til optagelse i ”Firkløveren”.

Ind- og udmeldelse

1. Man kan melde ind og ud til den 1. i måneden. Behovsdato og garantidato kan kun være den 1. i en måned.
2. Udmeldelse sker med minimum én måneds varsel.
3. Udmeldelsen skal ske via digital Pladsanvisning, eller særlig blanket.
4. Ind- og udmeldelse af SFO kan ske pr. telefon.

Godkendelse af private pasningsordninger

Godkendelse sker ud fra en vurdering, der indeholder de fysiske rammer (inde og ude) og børnepasserens personlige og faglige kvalifikationer. Godkendelsen sker ud fra hensynet om at sikre barnet - der passes - tryghed, trivsel og udvikling og sikre en forsvarlig pasning.

Hvis det er en aftale med en selvstændig erhvervsdrivende eller privat pasningsordning, hvor forældrene ikke har arbejdsgiverforpligtigelser, godkendes efter samme kriterier, som hvis ansøger søgte om at blive ansat i den kommunale dagpleje.

Ansøg om oprettelse af en privat pasningsordning

Ansøgningsprocedure

Hvis man ønsker at oprette en privat pasningsordning er proceduren følgende:

1. Mail med navn, adresse og tlf.nr. sendes til Center for Børn & Læring.
I mailen skal stå at man ansøger om at oprette en privat pasningsordning.

2. Ansøger vil blive kontaktet af Center for Børn & Læring, for at aftale et godkendelsesbesøg.

3. I godkendelsesbesøget deltager repræsentanter fra den kommunale dagpleje og Center for Børn & Læring.

4. Efter besøget udarbejdes en besøgsrapport, der indeholder en godkendelse eller begrundet afslag på ansøgning.

5. Ved godkendelse indhentes, efter samtykke, børneattest og oplysninger om husstanden fra familieafdelingen.

6. Eventuelle fejl og mangler omtalt i besøgsrapporten skal bringes i orden.

7. Herefter kontakter ansøger Center for Børn & Læring for endelig godkendelse.

8. Opfølgningsbesøg med endelig godkendelse.

9. Herefter kan den private pasningsordning begynde at indskrive børn og modtage tilskud fra begyndelsen af den førstkommende måned.

Sagsbehandlingen fra punkt 1 til 9 tager ca. 2 mdr. Til den tidsramme skal lægges tidsforbruget under punkt 6., der afhænger af omfanget af ændringer i de fysiske rammer og ansøgers tidsforbrug.

Hvis der ikke er indskrevet børn i pasningsordningen senest 3 måneder efter den godkendte startdato, skal der søges om ny godkendelse.

Godkendelse af private pasningsordninger sker ifølge Dagtilbudsloven § 80-81.

Retningslinjer for godkendelse og tilsyn i private pasningsordninger

Private pasningsordninger arbejder ud fra Dagtilbudslovens formålsparagraf, § 1.
Her står bl.a. de skal: fremme børns trivsel, udvikling og læring, forebygge
negativ social arv og eksklusion.

Klik på linket for at se de retningslinjer for private pasningsordninger, der er
rammen for at børn trives, udvikler sig og lærer så de bliver ”den bedste udgave
af sig selv”. (åbner i et nyt vindue)

Retningslinjer for tilsyn med private dagtilbud og pasningsordninger

Indledning

Følgende udgør Guldborgsund Kommunes standard for tilsyn med dagtilbud og private pasningsordninger indenfor 0-6 års området, der drives efter Lov om Dagtilbud. Tilsynsforpligtelsen udmøntes efter § 15 og 16 i Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område og Dagtilbudsloven.
Standarden for tilsynet er beskrevet indenfor 3 hovedområder:

• De pædagogiske forhold.
• Sikkerhed og hygiejne.
• Økonomi.

Tilsynet skal medvirke til en tæt dialog om dagtilbuddets opgaveløsning og udvikling med det formål at sikre et godt børneliv. Det er derfor tilrettelagt som en dynamisk og proaktiv proces, hvor løbende dialog og udvikling skal sikre kvaliteten i kommunens dagtilbud.

Lov og vejledningsgrundlag for tilsyn i dagtilbuddene

Kommunens standarder for tilsyn bygger på følgende forudsætninger:

• Gældende lovgivning.
• De kommunalt fastsatte mål og rammer for området.
• Guldborgsund Kommunes værdier om åbenhed og tillid.

Tilsynspligten omfatter både kommunens egne tilbud samt tilbud, der varetages af andre, som f.eks. selvejende- og private institutioner samt private pasningsordninger.

Tilsynsforpligtelsen indebærer, at kommunen har pligt til at holde sig informeret om indhold og metoder i dagtilbuddene - samt at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov.

Tilsynet har fokus på at skulle udøve såvel aktuel som forebyggende vejledning og rådgivning.

Tilsyn med de pædagogiske forhold i kommunale-, selvejende- og private dagtilbud

Tilsynet varetages af forvaltningen samt af de tilsynsførende i dagplejen. Ansvaret for udførelsen af tilsynet er forankret hos centerchefen.

Tilsynet med det pædagogiske arbejde har en proaktiv tilgang med et forebyggende sigte og skal sikre, at der gribes tidligt ind, hvis dagtilbuddet ikke lever op til gældende standard.

Tilsynsformen skal endvidere sikre, at der foregår en løbende dialog mellem forvaltningen og dagtilbuddene om udvikling og opgaveløsning.

Det forventes at alle dagtilbud og private pasningsordninger er åbne og positivt indstillet overfor såvel varslede som uanmeldte tilsyn.

Standarden for tilsynet er defineret som:

• Dialog om mål og midler i dagtilbuddets arbejde.
• Rådgivning og vejledning omkring den generelle drift.
• Faglig sparring med henblik på forebyggelse og udvikling. Skønnes det nødvendigt, kan eksterne partnere deltage i tilsynet.
• Kontrol i forhold til dagtilbuddets egnethed til ophold for de indskrevne børn.
• Opgaveløsning i forhold til det indhold og den kvalitet, kommunen har fastsat.

Tilsynet kategoriseres på følgende måde:

1. Løbende og personligt tilsyn, der bygger på det daglige samarbejde mellem dagtilbuddet og forvaltningen.
2. En systematisk opsamling af informationer, der har betydning for dagtilbuddets kvalitet.
3. Uanmeldt tilsyn.
4. Anmeldt tilsyn.

I det følgende uddybes de 4 tilsynsformer.

Løbende og personligt tilsyn

Tilsynet varetages med udgangspunkt i den personlige kontakt og det daglige samarbejde mellem forvaltningen og dagtilbuddene - samt i det lederkollegiale samarbejde i områderne og på tværs af dagtilbuddene.

Med udgangspunkt i kommunens ledelsesgrundlag samt det fælles værdigrundlag gives mulighed for forskellighed i udøvelse af ledelse.

Lederen er den centrale aktør i udførelsen af det proaktive tilsyn.

Det løbende og personlige tilsyn sker endvidere gennem forskellige aktiviteter for og i samarbejde med dagtilbuddenes ledere - som f.eks.:

• Ledermøder med forvaltningen.
• Opfølgning på henvendelser fra forældre.
• Besøg foranlediget af særligt behov.
• Projekter og udviklingsarbejder.
• Indhentning af oplysninger fra pladsanvisningen samt øvrige kommunale samarbejdspartnere.

Skulle der opstå bekymring omkring dagtilbuddets opgaveløsning, indledes et intensiveret samarbejde med lederen/personalet med henblik på, at finde løsning på de konstaterede problemer.

Systematisk opsamling af informationer

Informationer, der beskriver dagtilbuddets kvalitet, opsamles løbende og på flere fronter, som f.eks. på hjemmesiden, hvor pædagogiske mål, aktiviteter, og evalueringer offentliggøres.

Ligeledes indgår oplysninger om dagtilbuddets i den kvalitetsrapport, der skal udarbejdes til udvalget hvert andet år.

Uanmeldt tilsynsbesøg

Uanmeldt tilsynsbesøg kan altid forekomme og har til hensigt at undersøge og at give et øjebliksbillede af de særlige forhold, som har givet anledning til det uanmeldte besøg. Lederen/personalet skal gøres bekendt med grunden til det uanmeldte tilsyn.

Anmeldt tilsynsbesøg

Hvis forvaltningen ikke mener, at ”det løbende personlige tilsyn” eller ”de systematiske informationer” giver et tilstrækkeligt billede af dagtilbuddets kvalitet, foretages anmeldte tilsynsbesøg. Den vurdering foretages 2 gange om året.

Tilsynsbesøget skal opfattes som positiv interesse og mulighed for sparring og dialog om opgaveløsningen.
Tilsynet afvikling foregår på det enkelte dagtilbud med deltagelse af leder og/eller souschef samt en repræsentant fra medarbejderne. En forældrerepræsentant fra bestyrelsen kan deltage.
Til besøget er afsat 2-3 timer.

Dialogen skal forløbe i anerkendende dialog og med et tilpas udfordrende indhold således, at det er muligt at stoppe op og reflektere samt at evaluere den pædagogiske praksis og udvikling i dagtilbuddet. Derudover skal tilsynet medvirke til at ideer og problemstillinger fra dagligdagen videreformidles.

Tilsynet vil sætte fokus på den organisatoriske, faglige, personalemæssige og pædagogiske udvikling og vil inddrage emner som hjemmeside og pædagogiske læreplaner.
Den tilsynsførende og ledelsen udarbejder en tilsynsrapport, der beskriver helhedsindtrykket af tilsynsbesøget. Rapporten sendes til dagtilbuddets personale, bestyrelse samt til centerchefen.

Tilsynsrapporten kan munde ud i konkrete aftaler om f.eks. råd og vejledning, supervision og/eller evaluering af diverse problemstillinger. Ved særligt bekymrende forhold, eller hvor tidligere råd og vejledning ikke har ført til den ønskede ændring, foretages mere formelle henstillinger/påbud.

Ved meget alvorlige forhold kan kommunalbestyrelsen foretage lukning af institutionen (kommunale institutioner) eller opsigelse af driftsaftalen (selvejende- og private institutioner).

Tilsyn med hygiejne og sikkerhed i dagtilbuddene

Tilsynet omfatter:

• Sikkerhed. Her vægtes en generel forebyggelse af ulykker. Det er lederens ansvar, at dagtilbuddets inde- og udearealer er indrettet som et sikkert sted at være - herunder sovestillinger, brug af soveseler, røgfrie miljøer m.m. Det er dagtilbuddets daglige leder, der har ansvaret for legepladsens udformning samt at gøre forældrene opmærksomme på forhold ved barnets påklædning, som kan være til skade for barnet. Lederen skal endvidere rekvirere assistance til den kommunale inspektion og gennemgang af institutionens legeredskaber. Alle legepladser på institutioner og legestuer gennemgås hvert andet år. I dagplejen foretages tilsynet af de tilsynsførende pædagoger - evt. i samarbejde med legepladsinspektøren.
• Hygiejne. Det daglige tilsyn foretages af lederen. Den kommunale sundhedstjeneste foretager hygiejnetilsyn efter behov eller på initiativ fra forvaltningen. I dagplejen foretages tilsynet af pædagogerne.
• Brandsikkerhed/brandsyn. Brandsyn udføres af Guldborgsund Kommunes redningsberedskab og har (udover kontrolfunktion iht. lovgivningen) også en vejledende og forebyggende funktion. Brandsyn samt inspektion af brandmateriel foretages uanmeldt én gang om året. Det er den daglige leder, som til enhver tid er ansvarlig for, at de driftsmæssige og de interne forskrifter efterleves - herunder sikring af, at en brand- og evakueringsinstruks er udarbejdet, samt at personalet er bekendt med og instrueret i denne.

Tilsynet foretages i et samarbejde mellem dagtilbudslederen og henholdsvis afdelingen for ejendommen, sundhedsplejen, brandmyndigheden og forvaltningen.

Tilsyn med økonomi

Tilsynet foretages af kommunens administrative medarbejdere under ledelse af centerchefen. Dagtilbuddene er endvidere omfattet af den kommunale revision.

Tilsyn med den kommunale dagpleje

Formålet med tilsynet er, at der til stadighed føres kontrol med, at børnene modtager et pædagogisk tilbud i overensstemmelse med gældende lovgivning samt Guldborgsund Kommunes målsætning på området.

Dagplejens tilsynsførende pædagoger har ansvaret for tilsynet og skal yde vejledning og faglig sparring i forhold til det pædagogiske arbejde samt sikre det enkelte barns udvikling - alt i samarbejde med forældrene. Der er minimum 6-8 tilsynsbesøg om året.

Tilsynet foregår, hvor dagplejeren har sit udgangspunkt, samt i legestuen.
Vejledningen suppleres med personalemøder, fag relevante kurser og temadage m.m.

Tilsynet omfatter

• Boligen: Indretning, pladsforhold, muligheden for at udfolde sig, hygiejne, husdyr og sikkerhed (herunder rygning).
• Det pædagogiske arbejde: Udviklings- og læreplaner, leg og læring, aktiviteter, udflugter, legetøjsstandard, sund og alsidig kost.
• Forældresamarbejde: Forventninger og værdier.
• Samarbejde med kolleger: Fælles problemløsninger, ansvarlighed, synliggørelse af ressourcer og kompetencer i gruppen, erfaring og vidensdeling, trivsel i jobbet, fællesskabet i legestuen.
• Samarbejde med den tilsynsførende pædagog: Modtagelse af supervision og vejledning.

Tilsyn med private daginstitutioner (Dagtilbudsloven § 19)

Tilsynsforpligtelsen er under samme lovgivning og samme standarder som nævnt under kommunale daginstitutioner.
Drejer det sig om anmeldt tilsyn foretages dette efter samme skabelon som hos de kommunale dagtilbud. Det samme gælder for brandsyn og legepladstilsyn.

Tilsyn med privat dagpleje (Dagtilbudsloven § 21)

Tilsynsforpligtelsen er under samme lovgivning og retningslinjer som for den kommunale dagpleje.

Tilsyn med privat pasning (Dagtilbudsloven § 78)

Samme regler som for private pasningsordninger.

Tilsyn med private pasningsordninger (Dagtilbudsloven § 81)

Tilsynsforpligtelsen er under samme lovgivning og retningslinjer som for den kommunale dagpleje - dog undtaget læreplaner og forældrebestyrelser. Tilsynet organiseres af forvaltningen.
Der foretages 2 anmeldt tilsyn årligt. Uanmeldte tilsyn kan forekomme.

Formålet er, at der til stadighed er kontrol med at pasningsordningen fungerer under de forhold, den er godkendt til.

Tilsynet tager udgangspunkt i Dagtilbudslovens formålsparagraf – ”Dagtilbuddet skal fremme børns trivsel, udvikling og læring, forebygge negativ social arv samt skabe sammenhæng mellem tilbuddene”.

Tilsynet dækker ligeledes § 11 om sprogvurdering.

Ved tilsynsbesøget kan generelle problemstillinger og vejledning tages op - f.eks. sprog, motorik, allergier og almen trivsel.

Tilsynet foregår i de lokaler, hvor pasningsordningen har sit udgangspunkt. Hvis det viser sig, at forholdene er uforsvarlige, er det kommunalbestyrelsens pligt at gribe ind. Dette gælder både forhold vedrørende de fysiske rammer (ude og inde), og forhold omkring børnepasserens personlige kvalifikationer og/eller kompetencer.

Orientering til politikerne

Hvert år udarbejdes en rapport som orientering til det politiske udvalg. Rapporten indeholder en redegørelse over tilsynet det forløbne år.

Tilsynsreglerne blev godkendt januar 2007, revideret november 2007 samt marts 2011.

Tilskud til privat pasning

§80 dagtilbudsloven

Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen fra 24 uger og indtil de optages i børnehaveklasse mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for privat pasningsordning. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen. Tilskud kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud. ”Fritvalgsordningen” indebærer, at forældrene indgår en aftale med en børnepasser eller en privat pasningsordning om pasning af barnet. Tilskuddet kan altså ikke anvendes til forældrenes egen pasning af barnet.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der kun ydes tilskud til børn i alderen fra 24 uger til 2,10 år.

I Guldborgsund Kommune tilbydes kun fuldtidspladser. I private pasningsordninger er en fuldtidsplads minimum 32 timer pr. uge.

Kommunens godkendelse af pasningsaftalen

Forældrene skal indgå en skriftlig pasningsaftale med den person eller pasningsordning, som skal passe barnet. Kommunens godkendelse af pasningsaftalen er en forudsætning for udbetaling af tilskud.

Aftalen mellem forældre og pasningsordningen

Dagtilbudsafdelingen godkender aftalen og fører tilsyn med ordningen. Tilsynet organiseres af dagtilbudsafdelingen.

To slags pasning i fritvalgsordningen

Fritvalgsordningen giver mulighed for to forskellige aftaletyper mellem forældre og børnepasser

• en aftale, hvor forældrene er arbejdsgivere og børnepasseren er lønmodtager - eller
• en aftale med en selvstændig erhvervsdrivende eller privat pasningsordning, hvor forældrene ikke har arbejdsgiverforpligtigelser.

Arbejdsgiver/lønmodtager-modellen

Her er forældrene arbejdsgiver og ansætter en børnepasser:

Denne model indebærer en række forpligtigelser for forældrene. Se afsnittet ”forældrenes forpligtigelser”.

En au-pair kan ikke godkendes, se afsnittet om ”au-pair”.

Selvstændig erhvervsdrivende-modellen

Her køber forældrene børnepasning hos en selvstændig erhvervsdrivende børnepasser. Forældrene betaler en fast takst for børnepasningen som en bruttobetaling, der også skal dække løn i forbindelse med ferie, sygdom, barsel og lignende. I denne model er forældrene altså ikke arbejdsgivere og har dermed ikke forpligtelser omkring ATP mv.

Hvem kan forældrene indgå aftale med?

• Forældre kan indgå aftale med en enkeltperson eller en privat pasningsordning efter forældrenes ønske.
• Forældre kan gå sammen med andre forældre om at etablere en privat pasningsordning eller købe sig plads i en privat pasningsordning, der er oprettet af andre.
• Forældre kan indgå aftale med en privatperson, som i sit hjem eller i andre lokaler passer barnet. I disse tilfælde kan børnepasseren enten være ansat af forældrene som arbejdsgivere eller være selvstændig erhvervsdrivende.
  Forældrene kan aftale med en person, at vedkommende passer barnet i forældrenes hjem - f.eks. ung pige i huset.

Forældrenes forpligtigelser

Uanset hvilken type aftale, forældrene vælger, skal der indgås en skriftlig aftale med den person eller pasningsordning, der skal passe barnet, og kommunen skal godkende aftalen, inden der udbetales tilskud.

Den skriftlige aftale med f.eks. en børnepasser skal indeholde oplysninger om bl.a. lønnen, arbejdstiden, rettigheder i forhold til ferie og sygdom samt opsigelsesvarsel. Forældrene skal sørge for oprettelse af SE-nummer, indbetaling af ATP-bidrag, feriepenge og tegning af arbejdsgiverforsikring. Der kan desuden være tale om udgifter til kost og logi som en del af lønnen, når man er ”ansat i huset” (arbejdsgiver/lønmodtager modellen).

Forældrene skal dokumentere over for kommunen, hvilke udgifter man vil have til den private pasningsordning. Det er kommunen, der fastsætter kravene til dokumentation og beslutter, hvilke udgifter der kan medregnes som grundlag for beregning af kommunens tilskud.

Udgifter der dækkes:

• Atp
• Forsikring
• Aktiviteter for børnene
• Mad og bleer

Ovenstående udgifter dækkes af et fast beløb.

Forældrene har pligt til, at orientere kommunen om ændringer i aftalen, og kommunen skal godkende ændringen inden den sættes i værk.

Kommunens forpligtigelser

Kommunen skal godkende den enkelte pasningsordning – både de fysiske rammer, personen og den skriftlige aftale.

Kommunen er desuden forpligtiget til at føre løbende tilsyn med de pasningsordninger, der oprettes. Kommunen fastsætter de nærmere retningslinjer for tilsynets udøvelse.

Kommunen kan afvise at godkende en pasningsaftale, hvis man skønner, at de fysiske rammer eller den person, som forældrene vil indgå aftale med, ikke er egnet til opgaven.

Kommunen skal påse, at aftalen mellem forældre og børnepasser er afklaret for så vidt angår de rettigheder og forpligtelser, aftalen indebærer for de 2 parter. Det kan f.eks. være spørgsmål om beskatning, ATP-bidrag, feriegodtgørelse, løn under sygdom, dagpengeret mv.
Kommunen har pligt til at indberette til skattemyndigheden, når der indgås en pasningsaftale.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er ikke i Dagtilbudsloven fastsat regler om løn- og ansættelsesvilkår. I forbindelse med ydelse af tilskud efter § 80 er det forældrene og børnepasseren, der aftaler betalingen for børnepasningen. Kommunen er ikke arbejdsgiver i forhold til børnepasseren.

Spørgsmålet om ”rimelige løn- og ansættelsesvilkår” er imidlertid et af de elementer, som kommunen må tage i betragtning ved godkendelse af pasningsaftale.

Au-pair

Au-pair ophold skal godkendes af Udlændingestyrelsen.

En au-pair person må ikke indgå i et ansættelsesforhold og må ikke modtage løn, idet au-pair personer ikke har arbejdstilladelse, men alene opholdstilladelse. Derudover har au-pair-ordningen et uddannelsesmæssigt formål, der ikke i første række er begrundet i et beskæftigelsesmæssigt hensyn. En au-pair må således ikke tage arbejde som børnepasser under ophold i Danmark.

En au-pair person vil kunne få inddraget opholdstilladelsen, såfremt denne tager arbejde som privat børnepasser.

Berettiget til tilskud

For at være berettiget til tilskud, skal det barn, forældrene søger tilskud til:

• enten allerede benytte en plads i et kommunalt dagtilbud,
• eller være optaget i et dagtilbud, men endnu ikke være startet.

Forældrene skal altså være tilbudt en kommunal plads før de er berettiget til tilskud.

Hvis et barn allerede benytter en plads i et kommunalt dagtilbud, og forældrene søger om tilskud til privat pasning, gælder det opsigelsesvarsel, som er vedtaget af kommunen for et kommunalt tilbud. Der er ikke tale om en overflytning fra et kommunalt pasningstilbud til en privat pasningsordning.

For Guldborgsund Kommune gælder der følgende ved udmeldelse

• Man kan melde ud til den 1. i hver måned.
• Udmeldelse sker med minimum én måneds varsel.
• Udmeldelsen skal ske skriftligt til pladsanvisningen.

Ansøgning kan indgives allerede, når forældrene får meddelelse om, at deres barn vil blive optaget i et kommunalt tilbud. Får forældrene f.eks. i januar meddelelse om, at deres barn vil kunne starte i en dagpleje den 1. marts, vil forældrene straks kunne gå i gang med at få godkendt en pasningsaftale med virkning fra den 1. marts, således at de også kan modtage tilskuddet fra 1. marts.

Kommunen giver tilskud i henhold til § 80 til børn i aldersgruppen 24 uger – 2,10 år, hvor de starter i børnehave. Kan kommunen ikke tilbyde en plads, når barnet er 2,10 år, fortsætter barnet i ordningen med det høje tilskud, indtil der kan visiteres til en institutionsplads.

Tilskuddet

Tilskuddet kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud. Der kan max. udbetales 3 tilskud til samme husstand.

Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddets størrelse. Tilskuddet skal fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet skal mindst udgøre 75 % af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 % af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, hvor den private pasning påbegyndes.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet - svarende til kommens udgifter til administrationen.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud til privat pasning efter § 80, stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om social service, anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud.

Hvis barnet ikke benytter en plads i et kommunalt dagtilbud, kan tilskuddet tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvorfra barnet har fået tildelt og kan benytte en plads i et dagtilbud.

Forældrene kan ikke springe ventelisten over ved at vælge et tilskud til privat pasning.

Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, hvor barnet udmeldes, i hvilken retten til tilskuddet ophører.

Hvis pasningsforholdet afbrydes, og forældrene har fået udbetalt tilskud, som ikke anvendes til betaling af pasningsordningen, skal det for meget udbetalte tilskud tilbagebetales til kommunen. Kommunen kan desuden standse udbetalingen af pasningstilskud, hvis forældrene ikke opfylder den indgåede aftale.

Barnet skal passes af andre end forældrene selv.

Tilskuddet kan ikke anvendes til forældrenes egen pasning af barnet. Det er en betingelse for at modtage tilskuddet, at forældrene indgår aftale med andre, som skal passe barnet mod betaling, og at tilskuddet anvendes til betaling af den, der passer barnet.

Hvilke udgifter kan dækkes?

Tilskuddet skal anvendes til dækning af udgifter til den private dagpasning. Ud over at dække løn m.v. til børnepasseren kan tilskuddet anvendes til dækning af andre udgifter, som kan være en del af driftsudgifterne ved dagpasning. Udgifterne skal fremgå af pasningsaftalen.

Dokumentation for udgifter

Forældrene skal anvende tilskuddet til dækning af udgifter til den private pasningsordning. Kommunen skal derfor økonomisk godkende de pasningsaftaler, forældrene indgår. Kommunen skal sikre sig:

• at forældrene reelt bruger pengene til en pasningsordning,
• at der ikke bliver tale om proforma aftaler,
• at der bliver gjort opmærksom på, at den, der modtager tilskuddet for at passe barnet, er forpligtiget til at opgive betalingen til skattevæsenet.

Dokumentationen kan ske i form af den indgåede aftale/kontrakt med børnepasseren under forudsætning af, at den indeholder de nødvendige oplysninger samt ved løbende indsendelse af eller forevisning af udbetalingskvitteringer eller afregningsblanketter, som indsendes hver måned til daginstitutionsafdelingen.

Hvis forældrene ansætter en person (”børnepasser”) til at passe barnet i forældrenes hjem, og børnepasseren samtidig skal varetage andre opgaver i hjemmet end børnepasning, skal det fremgå af aftalegrundlaget, hvilke udgifter, der vedrører børnepasningen. Kommunen træffer afgørelse om i hvilket omfang udgifter til kost og logi kan betragtes som en del af udgiften til børnepasning.

Søskendetilskud

Kommunen yder søskendetilskud. Der ydes IKKE søskendetilskud til den dyreste plads.
Søskendetilskuddet ydes i forhold til de billigste pladser og lægges oven i tilskuddet. Søskendetilskuddet til en plads i en privat pasningsordning fastsættes til et beløb, der svarer til mindst 85 % af søskendetilskuddet, som man giver i et dagtilbud, dvs. 50 %. Der gives mindst 85% af de 50 %. Søskendetilskuddet udbetales sammen med selve tilskuddet den sidste hverdag i måneden.

Øvrige fripladstilskud

Der ydes IKKE økonomisk fripladstilskud eller tilskud til socialpædagogisk friplads.

Når privat pasning ophører

Forældre, der vælger et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte et kommunalt dagtilbud, skal have mulighed for at få deres barn optaget i et dagtilbud, hvis den private pasning ophører, eller forældrene ikke længere ønsker at benytte en privat pasningsordning. Dette følger, at forældrene har fået pasningstilskuddet i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud. Hermed er modtagere af pasningstilskud, ligesom brugere af et kommunalt dagtilbud omfattet af bestemmelserne om opsigelse fra dagtilbud. Børn, der skifter fra en privat pasningsordning til en kommunal, kan optages i den kommunale ordning til den 1. i hver måned med en måneds varsel.

Når du klikker her, kan du downloade en aftale som skal udfyldes, underskrives af både forælder og børnepasser og herefter indsendes til Guldborgsund Kommune (åbner i nyt vindue).

Når du klikker her, får du mulighed for at læse og gemme administrationsgrundlaget (åbner i nyt vindue).